4 motivgrupper

Min malemotiver.

Jeg arbejder med 4 grupper malemotiver,

A: Mennesker

Menneskers fremtræden og adfærd er en uudtømmelig kilde til at skabe malerier.

Yderligere inspiration har jeg hentes hos Hippocrates.

Hippocrates – var læge (460-377 f.kr.)

Hippocrates beskrev 4 temperamenter blandt sine patienter,

De koleriske

De sangvinske

De flegmatiske

De melankolske

Beskrivelsen hjalp ham til at forstå, hvorfor nogle patienter hurtigere ændrede adfærd end andre.

De koleriske og de sangvinske personligheder har færre hæmninger, og de er derfor hurtigere til at reagere på nye påvirkninger med en ændret adfærd. Men de er dårlige til at klare situationer, hvor der er stærkt behov for at tilpasse og begrænse adfærden af hensyn til andre mennesker.

De flegmatiske og de melankolske personligheder har flere hæmninger end de koleriske og de sangvinske og der kræves større påvirkninger før de ændrer adfærd. De har svært ved selv at udvise positiv adfærd, hvis de er omgivet af andre flegmatikere og melankolikere.

B: Leg, læring og reflektion

At opøve, vedligeholde og udvikle evnen til at lære nyt og til at reflektere gennem ”leg”, er essentielt for det gode liv.

Jeg har ”filosoferet” lidt over sammenhænge mellem de 3 begreber.

Det er der kommet en serie malerier ud af.

Jeg definerer her ”at lege” som, at anvende kendte ting og begreber på en ny måde eller at inddrage hidtil ukendte ting eller begreber i en problemløsning.

Maleriet ovenfor rummer i ”skyen” Einsteins relativitetsteori, som et eksempel på et

menneske, der fastholdt barndommens sprudlende evne til,

at udvikle kreative løsninger gennem kreative lege og refleksioner.

Når vi har succes med at lege, er vi aktive deltagere i en slags vægtløs kreativ læringsproces, der ikke synes begrænset af tid og rum.

Den kreative proces kan skabe læring i form af bedre løsninger på velkendte problemer og ved at reflektere kan de indpasses i den verden, vi er en del af.

Børn er genetisk udstyrede med evner til at lege og lære. De ”spejler” omgivelserne og prøver og reflekterer sig derefter frem i en ukendt verden.

Børn påvirkes fortsat gennem barndommen til at tilpasse sig den kultur,

de er omgivet af og med ”alderens mæthed” synes evnerne til at være kreative og til at reflektere, gradvis at svækkes.

Modsat – stiller samfundets udvikling samtidig stadig større krav om,

at vi fastholder vores iboende evner til at kunne reflektere og til at vi udvikler os til selvstændige kreative mennesker,

der kan bygge farbare veje i tilværelsen.

C: Fabulerende abstraktion

Abstrakt maleri opstod efter 2. Verdenskrigs afslutning,

som en reaktion på nazismens forarmende kunst.

r var emigreret fra Europa til USA under krigen dannede bindeled

fra 20´nes Ekspressionisme, Bauhaus konstruktivismen og Surrealismen.

Det resulterede i en uforpligtende abstrakt kunst,

der passede fint ind, som modreaktion til nazismens kunstsyn.

Der blev søgt efter individuelle udtryksformer

og der opstod en forvirrende blanding af retninger og stilarter,

der havde det til fælles, at de ikke pegede i retning af virkeligheden.

Beskuerne skulle ikke ”læse noget ud af maleriet”,

man skulle i stedet ”se sig selv i malerierne”

Det var krævende for beskueren, der nu skulle se på sig selv og på sin verden.

Beskuerne skulle ikke møde med en forudfattet mening,

men søge efter hvad maleriet kunne betyde for dem selv.

Fabulerende abstraktion blev en retning, hvor maleren gav beskueren en ledetråd til indlevelse i kunstværket.

D: Naturen

Det er min opfattelse, at mennesker er en del af naturen.

Med naturen mener jeg hele Universet inklusive Jorden.

Det er tænkeligt, at vi kan ”kommunikere” med naturen.

Det gør vi f.eks. når vi gribes af en smuk solnedgang, en rose i flor eller billeder af planeters og galaksers vandring i Universet.

Phytagoras beskrev Universets harmoni som matematiske processer.

Platon fandt at teorier om musik og matematik hænger sammen.

Nutidens matematikere, har nævnt at forskellige størrelsesforhold i menneskekroppen og hos dyr tilnærmer sig Det Gyldne Snit eller Phi.

Fraktaler(betyder brækket eller knust) er matematiske objekter, der beskriver kurver, der er sammensat af mindre stykker af sig selv.

De indgår i beskrivelsen af natur og mennesker. Det gælder f.eks. formen på afrikanske landsbyer(Zambia), snefnug, værdipapirhandel og plantevækst som er et produkt af naturlig vækst.

Det er nærliggende at slutte at matematik, er en særlig egenskab ved den menneskelige hjerne.

En egenskab der gør det muligt ubevidst at kommunikere med naturen, som når vi nyder en smuk solopgang eller solnedgang.